Nyheder
Kørte 1.250 km fra København til Paris med Team Rynkeby
Har fået yderligere 1.250 km i benene, da jeg i tiden fra fredag den 12. juli 2013 til fredag den 19. juli 2013 kørte med Team Rynkeby fra København til Paris.
Nogle vil måske sige, at Team Rynkeby kører langsomt, og at denne tur er en badeferie. Men mit hold (Team Rynkeby Vordingborg) kører raskt til, og er bare et hurtigt hold. Det er IKKE en målsætning, at Team Rynkeby holdene skal køre hurtigt, men Vordingborg holdet træner målrettet fra marts til juli, hvorfor alle på holdet har en "over normal" grundform - og derfor kører vi generelt omkring de 30-33 km/t, når der køres ligeud af vejen. Der holdes dog pauser, hvorfor gennemsnitshastigheden på en typisk 180-200km dag ligger på 25 km/t.