Velkommen til teamkrause.dk

ck raam forside

 

Omdrejningspunktet er Endurance, Extreme &
Ultra Cycling
- på dansk langdistancecykling eller ultracykling.

 

Flere tusinde motionister i Danmark cykler distancer op til 200 km. 400-500 motionister cykler over 600 km cykelløb, og ikke mange af dem over 1.200 km distancer. Under 20 personer cykler distancer over 2.000 km!

Men du er kommet til mit univers - og i mit univers cykler man langt - rigtigt langt - helt op til 5.000 km i et træk!

 

colage1colage2

Det sætter sine tydelige spor, når nogle af verdens hårdeste cykelløb gennemføres og verdensrekorder sættes - næsten uden søvn.

 

Nyt: 4. sep 19 - Mål for 2020
Jeg har tre mål for 2020 - Styrkeprøven på 543 km i juni i Norge, Team Rynkeby's tur til Paris på 1.270 km i juli og 24 timers løb på Nürnberg Ringen i juli. Læs mere under Nyheder

 

Nyt: 1. sep 19 - Skal du på mit hold til Styrkeprøven den 19. juni 20?
Jeg har åbnet for tilmeldinger til et socialt hold (alle ud og alle hjem), som du kan cykle med på, når starten går den 19./20. juni 2020. Vil du med? - Kan du og tør du? Læs mere under Nyheder.

 

Nyt: 15. jun 18 - 4 mand kører Styrkeprøven i Norge
4-mands holdet bestående af Henning, Mikkel, Jesper og mig kører lørdag den 16. juni 2018 Styrkeprøven på 543 km. Læs mere under Nyheder.

 

Nyt: 8. juli 17 - Cykler 1.250 km fra København til Paris
Lørdag den 8. juli går starten fra København til Paris sammen med Team Rynkeby Østsjællandsholdet (tidligere Vordingborg) som jeg er holdkaptajn for. Det er gode 1.250 km træningskilometer, der sættes i benene. Følg turen mod Paris på en live tracker - så du kan se, hvor jeg og holdet er - det er hold nr. 16 du skal holde øje med: http://www.team-rynkeby.dk/liveDK 

 

Nyt: 15. jan 17 - Ny verdensrekord på langs af Italien godkendt
Jeg har modtaget besked fra UMCA om, at min 6. verdensrekord fra det mest nordlige punkt af Italien til det mest sydlige er godkendt og dermed en realitet. Med i brevet var min 6. træplakette, der ryger lige op på trofævæggen.
1.474 km kørt i tiden 73 timer og 13 minutter. Læs mere under Nyheder.

record italyitalien 164x302

 

Nyt: 3. juni 16 - Jeg er optaget i Hall of Fame!

Det var en stor overraskelse, at jeg modtog nyheden om, at jeg sammen med to andre var optaget i Team Rynkeby's Hall of Fame. Læs mere under Nyheder

halloffame

 

Nyt: 30. aug 15 - verdensrekorder for UK, Wales og
England godkendt!
Jeg modtog i går besked fra UMCA forbundet om, at alle tre rekorder - på tværs af the UK, Wales og England er godkendt og optaget på de officielle lister. United Kingdom 578 km, 21 timer og 46 minutter, Wales 186 km, 6 timer og 2 minutter og England 392 km, 15 timer og 44 minutter. Læs mere under Nyheder.

UK worldRecord small cropped

 

Nyt: April 2014: Verdensrekord på tværs af Tyskland godkendt.

Jeg modtog den 10. april alle officielle dokumenter på, at jeg nu har UMCA rekorden som værende hurtigste på tværs af Tyskland. De 766 km blev kørt på 31 timer og nogle minutter. Det krævede dog alt jeg havde - og så bagefter, hvor en omgang monsteropkast blev udført. Se mere under Nyheder.

krause puking lille 

 


 

6 x UMCA verdensrekord, 7. plads under Ultra World Cup RAI solo & top-10 placering.

Som du kan læse nedenunder, så arbejder jeg imod flere mål - styret af et program opsat i et projekt.
Du kan her på hjemmesiden følge med i, hvorvidt jeg når mine mål!
- Den 3. september 16 satte jeg ny verdensrekord på langs af Italien. 
- Den 1. august 15 satte jeg en 3. dobbelt verdensrekord på tværs af UK - herunder Wales og England.
- Den 23. august 14 satte jeg ny verdensrekorden på tværs af Tyskland.
- I september 13 gennemførte jeg RAI solo og blev nummer syv. Historie og billeder kommer snart.
- Den 22. jun i 2013 kørte jeg Styrkeprøven i Norge (Trondheim-Oslo) på 542 km i tiden 21. timer og 27 minutter.
- Den 9. juli 12 satte jeg en verdensrekord - så man må godt drømme - nogle gange går de i opfyldelse... (læs mere - link kommer)!
- Den 18. august 12 opnåede jeg en top-10 placering under Berlin-København cykelløbet... (læs mere - link kommer!
- Den 30. september 12 en 11. plads i Tour-de-Vest... (læs mere - link kommer)
- I august 2011 gennemførte jeg Paris-Brest-Paris på 1.250 km - skal køre igen i 2015.
- I juni 2011 gennemførte jeg Race Across America på 5.000 km på et 4-mands hold.

 

Projekt 2018-2023

Igen er der tale om et flerårigt projekt. Forskellen er dog den, at jeg siden 2012 har stiftet familie - jeg er blevet far og har fået to børn. 
Jeg er således igang med re-definere projektet for de næste fem år. 
Når det ligger fast, så kommer det ud her!

 

Hvorfor "Team" Krause?

Det er ikke muligt for mig at gennemføre opstillede mål uden hjælpere - et såkaldt crew. Jeg skal godt nok helt alene træde i pedalerne, men mit crew gør det muligt for mig, at blive ved med at træde - kilometer efter kilometer. Mit hold skal navigere for mig (og i højtalerne på taget af bilen fortælle mig, hvor jeg skal køre hen, og hvornår jeg skal dreje), køre følgebiler, købe mad og drikke, lave mad til mig, lave mad til resten af crewet, hvile, sove og ellers konstant være klar, såfremt jeg får brug for hjælp. Der er således tale om en holdindsats - læs mere om mit crew.

 

Endurance, Extreme & Ultra Marathon Cycling

ck raam finish

Her står jeg (nr. 2 fra venstre) efter at have gennemført RAAM i år 2011, som en del af Team4Danes. 
Det tog os 6 dage, 3 timer og 39 minutter at køre de 5.000 km - fra Californien på vestkysten til Annapolis på østkysten.
RAAM, Race Around Ireland og flere af mine verdensrekorder i Cross Country kategorien - er nok de bedste eksempler jeg kan trække frem, når jeg skal nævne endurance, extreme eller Ultra Marathon Cycling løb.

Jeg har skrevet lidt mere om RAAM i detaljer - klik her!

 

 

UMCA

Hvis du vil læse mere om emnet Extreme & Ultra Marathon Cycling, så besøg UMCA organisationen, der står for "Ultra Marathon Cycling Association".