Tips & Tricks
Energy Balls til cykelturen
Her er opskriften på energi-kugler, der er perfekte før, under og efter cykelturen - eller bare som en lækker snack.
Der er tale om en No Bake opskrift (raw food).
Tidsforbrug:
10 min at lave, 30 min i køleskab = 40 min, så er de klar.
Forstå måleenheden:
Når der står en kop, så er det "en hel" måleenhed.
Det kan være 1 dl mål = 1 kop, hvorfor ½ kop = ½ dl (eller 50 ml).
Find en "kop" af en passende størrelse - og anvende den.
Ingredienser:
1 kop havregryn
1/2 kop peanut butter (fint hakket eller chunky - op til dig)
1/2 kop kokosmel
1/3 kop honning eller ahorn sirup eller anden klistret substans, der kan binde kuglen sammen..
1/3 kop hakkede mandler eller mandelflager
1 spiseske sesamfrø
1 spiseske chia frø (vagfrit)
1 teske vanilje-ekstrakt (til mænd: det er en lille flaske gullig eller sort væske).
Hvis du har lyst - så evt. også:
- Lidt tørrede rosiner eller tranebær
- Kokosflager
- 1/2 kop hørfrø
- 1/2 kop chocolate chips
- du blander selv det i, som du holder af!
Tilberedning:
Hæld alle ingredienserne i en skål - rør godt rundt.
Hvis massen er for tør, så tilsæt mere peanut butter - og rør rundt igen!
Tildæk skålen og placer den i køleskabet i 30 min.
Tag skål ud og form til kugler af passende størrelse.
(Kuglerne kan også rulles i kakaopulver, hakkede peanuts, sesamfrø, kokosmel med videre).
Holdbarhed:
1 uge i køleskab i lufttæt beholder.